
SCOPE3 – Strategisk CO2-reduktion på tværs af 3 regioner
SCOPE3 er et internationalt projektsamarbejde mellem de tre venskabsregioner Region Nordjylland i Danmark, Västra Götalandsregion i Sverige og Østfold Fylkeskommune i Norge.
Projektet har til formål gennem systematisk og detaljeret monitorering af CO2-udledning at identificere aktiviteter og enheder som giver anledning til en høj CO2-udledning og at gennemføre handlinger for at nedbringe udledningen. Dermed bidrager projektet til, at regionerne kan udvikle sig i en bæredygtig retning.
Den samlede CO2-udledning for en organisation skyldes dels energiforbrug i bygninger og køretøjer, som anvender fossile brændsler, eller el som er produceret ved afbrænding af affald, biomasse eller fossile brændsler. Denne del af CO-udledningen kaldes SCOPE 1 og 2. Men alle organisationens køb af varer og serviceydelser resulterer i CO2udledning et eller andet sted i verden. Dette skal også beregnes og monitoreres for at få det fulde billede af en organisations CO2-udledning. Denne del af udledningen kaldes SCOPE 3.
Projektperioden er på 2 år fra den 1. april 2017.